Debatindlægget udgivet i Sjællandske Nyheder (15. november 2025)

Gentofte Kommune har sat sig som mål, at 90 procent af alle ejendomme skal tilsluttes fjernvarmenettet inden 2030. Men giver det egentlig mening i en tid, hvor hybride trusler, cyberangreb og energikriser viser, hvor sårbare fælles infrastrukturer kan være?

Fjernvarme er ikke i sig selv grøn energi – det er kun et distributionssystem, der fordeler den varme, man lægger i det. Og et system med betydeligt varmetab. Samtidig binder vi os alle til én fælles ledning, som kan svigte, hvis nettet rammes.

Hvad gør vi så – midt i en vinterkulde – når plejehjem, skoler og borgere med handicap står uden varme?

Kommunen skal have ros for endelig at have igangsat et beredskab for de svageste borgere. Bedre sent end aldrig.

Men det er også sund fornuft at revidere sine beslutninger, når betingelserne har ændret sig. Fjernvarme må ikke blive et dogme, men én blandt flere løsninger – sammen med jordvarme, sol, varmepumper og lokale energifællesskaber.

Når kommunen godkender projekter til op mod 650.000 kroner per ejendom for at muliggøre tilslutning, bør man stoppe op og spørge: Er det klog brug af vores ressourcer?

Og er det overhovedet klogt at nedlægge et velfungerende gassystem, for at tvinge alle ind i et fælles net? Det lugter mere af planøkonomi end af sund fornuft.

I Liberal Alliance mener vi, at grøn omstilling kræver frihed, fornuft og fleksibilitet – ikke tvang og symbolpolitik.
Fjernvarme kan være en del af løsningen, men den må ikke blive den eneste løsning.