..bør vi turde diskutere løsninger, der gør skolen mindre, mere mangfoldig og mere menneskelig

Publiceret i Berlingske (12. februar 2026)

Mindre system – mere skole

Socialdemokratiets forslag om et klasseloft på 14 elever i de mindste klasser lyder umiddelbart sympatisk. Ro, fordybelse og trivsel er reelle behov. Men forslaget undlader at forholde sig til de helt grundlæggende spørgsmål: Hvor skal lærerne komme fra? Hvor skal lokalerne være? Og hvordan skal det finansieres?

Måske er problemet imidlertid mere grundlæggende. Måske bliver udviklingen læst forkert.

Flere børn med særlige behov, flere lærere, der forlader folkeskolen og mere uro i undervisningen bliver ofte brugt som argument for mere central styring og flere systemløsninger. Jeg ser det modsatte: som tegn på, at systemet er blevet for stort, for rigidt og for lidt menneskeligt.

Jeg begyndte selv i skole på en helt anden måde. Sammen med fire andre børn, der blev vurderet for unge til at starte i folkeskolen, blev jeg undervist af en pensioneret lærer – i hendes køkken. Senere blev vi eksamineret og overført til den almindelige skole. Vi lå fagligt klart over niveau.

Det skyldtes ikke særlige metoder, men helt enkle forhold: meget små hold, ro i hverdagen, tydelige rammer og en lærer, der arbejdede på egne professionelle præmisser – med fokus på det, der var bedst for både børnene og undervisningen.

Hvorfor er sådanne løsninger helt fraværende i dagens skoledebat?

Vi har allerede velfungerende strukturer, der bygger på samme principper – for eksempel private dagplejere. Små enheder, fleksible rammer, høj ansvarlighed og reelt valg. Overført til de første skoleår kunne det skabe små undervisningsfællesskaber, højere faglig kvalitet, større fleksibilitet for både lærere og familier og samtidig reducere behovet for nye skolebyggerier og mere administration.

Kort sagt: mindre system, mere skole.

Det kræver mod at tænke nyt. Men det kræver endnu mere mod at erkende, at det nuværende system ikke længere leverer det, vi ønsker – hverken for børnene eller for lærerne. Hvis målet reelt er ro, trivsel og læring, bør vi turde diskutere løsninger, der gør skolen mindre, mere mangfoldig og mere menneskelig – ikke blot større og mere ens.

Patrizia Venturelli Christensen, folketingskandidat, Liberal Alliance, Gentofte